Losseplads - en endestation for dit affald

I Danmark er de fleste egentlige lossepladser afløst af genbrugspladser, hvorfra affaldet fjernes i stedet for at afbrændes som ofte gjorde tidligere. Trods massive oplysningskampagner fra staten og renholdningsselskaber er der forbavsende mange der stadig tror at alt affaldet brændes samlet, selv om de har sorterer affaldet i forskellige containere. Det er sjældent tilfældet, idet kun urent glas, jord, letbeton, blød PVC og urent gips sendes til deponi. Resten genbruges på flere måder. Mærsks højborg og Amalienborg er også bygget på skrald Store dele af København er også bygget ovenpå skrald. - Faktisk er 1/3 af København bygget på skrald. Man smed skraldet ud ved kysten og det udvidede byen. Så Amalienborg og Mærsks højsæde er faktisk bygget ovenpå en gammel losseplads, fortæller Vivi Andersen der er arkæolog på Københavns Bymuseum. Organiseringen af Københavns skrald blev først en realitet op i 1700 - tallet, indtil da blev det smidt tilfældigt. Store dele af København er derfor en legeplads for arkæologer hver eneste gang der graves, senest i forbindelse med metrobyggeriet.

Lossepladsen i Stillehavet

I Stillehavet ligger verdens største losseplads. Mange millioner tons plastik og affald er samlet her pga. en masse strømme, der samler affaldet i en tæt masse. Pga. de stærke strømme lever der i området ikke større havdyr, primært kun mindre fisk og plankton og fiskere opholder sig som regel ikke i området. Derfor blev lossepladsen også først opdaget i 1999 – og siden da er koncentrationen af plastik i vandet fordoblet. Stillehavets losseplads: Lossepladsen i Stillehavet er delt i to: den vestlige del flyder mellem Hawaii og Japan; den østlige del flyder mellem Hawaii og Californien og er dobbelt så stor som Texas! Forskere mener, at der også er en stor losseplads uden for Japans kyst og en i midten af Atlanterhavet.

losseplads

Skal havet være en losseplads?

Affald som skruelåg, tandbørster, fiskenet og små stykker plastik hober sig op i havet. En del bliver bevidst smidt i havet, mens andet ender der via kloakker eller efter oversvømmelser. Især plastikdele flyder rundt på havets overflade da det ikke kan nedbrydes naturligt – i stedet går det fra hinanden og ender som mikroskopiske dele der mest af alt ligner konfetti i havet. Giftige kemikalier i plastikken bliver ikke nedbrudt af saltvandet men trænger derimod ind i de små plastikstykker der ikke kan undgås at blive spist af milliarder af mindre fisk. Disse mindre fisk ender i maven på større fisk og rovdyr der optager kemikalierne i store doser fra de mange fisk, de spiser. Forskere estimerer, at fiskene i Stillehavet indtager 12,000-24,000 tons plastik hvert år. Udover at indtage en masse giftige kemikalier dør mange havdyr af kvælning eller forstoppelse efter at have slugt et større stykke plastik.

losseplads